Den første måned i Frankrig...

Efter cirka halvanden måned på studieophold i Frankrig, er det vidst ved at være på tide, at jeg begynder at dele nogle af mine mange tanker og oplevelser - store som små - med jer!!

Det hele startede tirsdag d. 12 september....

Efter en hurtig lille tur i luften ankom jeg tirsdag d. 12 september til Charles de Gaulles lufthavn i Paris. Mine første timer i mit nye "hjemland" tilbragte jeg i Paris’ varme undergrund, hvor jeg efter en del forvirring endenlig fandt stationen, hvor toget til Caen afgik! Efter yderligere to timer på farten, blev jeg afhentet på banegården i Caen af Monsieur Moinon – min vejleder og kontaktperson på seminariet i Caen.
Knap var jeg steget ud af toget, før jeg blev angrebet af en ufattelig masse franske ord, som strømmede så let og elegant ud af Monsieur Moinons mund, men som i mine øre blev til en forfærdelig masse kludder! Hmm!! "..Oui Oui..”smil”"….blev absolut mit standardsvar på alle spørgsmål de første par uger! – jeg aner ikke, hvad jeg sagde ja til, men det virkede;)

M. Moinon kørte mig til kollegiet og viste mig det fantastiske turkis-grønne værelse med det lorte-brune gulvtæppe, som skulle være mit hjem de næste 3 måneder! Umiddelbart var jeg ikke imponeret! Men til trods for min skepsis overfor kollegier og turkis-grønne værelser så er jeg nu, 6 uger efter min ankomst, faktisk utrolig glad for at bo her! - det er hyggeligt - og ikke mindst en stor fordel at bo mange sammen, når man er ny i et fremmed land og har brug for nye "kontakter"!


Kollegiet er en del af seminariet (- endnu et plus: jeg behøver ikke gå udenfor en dør for at komme i skole;). Der bor enkelt franskmænd her, men ellers hovedsageligt udvekslingsstudenter fra bl.a. Tyskland, Polen, Finland, Spanien, Canada, USA og Rusland..og så en enkelt dansker - mig! ( - Indtil videre har jeg faktisk ikke mødt én eneste dansker i hele Caen...som altså inkluderer omkring 200 udvekslingsstudenter!!) Vi udgør et rigtig godt internationalt "mix" og har det rigtig hyggeligt sammen – og til trods for at de fleste taler flydende engelsk, forsøger vi rent faktisk at kommunikere på fransk (- i form af en masse nasale lyde og et fantastisk kropssprog!!) og det går faktisk rigtig godt!

Undervisningen på IUFM var så småt begyndt, da jeg ankom til Caen, så jeg tog til mine første timer allerede i den først uge – optimismen var selvfølgelig i top! Efter 2 timer med en frustrerende masse ord på fransk, var optimismen ikke helt hvad den havde været! – jeg ved ikke, hvor langt jeg havde forestillet mig, at mit gymnasie-fransk kunne række – måske havde jeg været lidt naiv, da jeg valgte at tage til Frankrig, men jeg var også lidt skuffet over, at det internationale kontor her i Frankrig ikke havde fortalt mig, at det ville være for svært at følge undervisningen, når man ikke taler særlig meget fransk! - selv undervisningen i engelsk foregår nærmest kun på fransk (men det kunne man måske have sagt sig selv..det er jo trods alt Frankrig;)!! Et andet minus var, at jeg først ved min ankomst hertil fik at vide, at mit sprogkursus først startede i oktober - altså en måned efter min ankomst! Nedtur..mit franske rakte absolut ikke langt! Men til trods for denne sure erkendelse var der ikke noget at gøre – det var bare om at komme afsted til timerne..nu skulle der læres fransk!!

Og i dag ser tingene meget lysere ud! Jeg følger biologi, fransk, matematik og musik – fag jeg selv har valgt bl.a. ud fra at fagene indeholder en del praksis (– don’t tell it – show it! – vældig praktisk:), og at det muligvis er fremtidige fag for mig (ret fedt lige at få prøvet lidt forskellige fag af!) ! Jeg forstår stadig ikke alt hvad der blir sagt i timerne, men mere og mere…og det går absoult stærkt fremad - det er bare en fed fornemmelse!!

Desværre ser det anderledes sort ud med praktikken! På forhånd havde jeg fået at vide ”oui oui…du kan sagtens komme i praktik” – hm..men det er vidst lidt typisk fransk at sige sådan, og når alt så kommer til alt så "..hm..praktik siger du..tja joh..det må vi se!!"
Men indtil videre er det da blevet til 3 dages praktik. Ikke lige frem fantastisk meget, men ikke desto mindre utroligt spændende! Det er fedt at få lov til at se, hvordan skolen fungerer i et andet land. Frankrigs skolesystem er selvfølgelig ikke så meget anderledes end det danske – og alligevel er der ting, der adskiller sig! Mest opsigtsvækkende er det nok, at skolen starter allerede fra omkring 2-års-alderen, og at det er én lærer som har én klasse i alle fag i "ecole maternelle" og "ecole primaere" (elever fra ca. 2 til 11 år) – derfor uddannes lærerne til ecole maternelle og primaere sig også i alle fag i Frankrig!

Trods diverse sproglige barriere, og til tider en manglende velvillighed til at efterkomme mine ønsker om at følge forskellige timer og praktik, er jeg mere end glad for, at min usikkerhed overfor noget nyt og fremmed ikke lod mig skræmme, da jeg i foråret skulle tage beslutningen om at tage af sted på studieophold eller ej. Det er FEDT! Det kan selvfølgelig diskuteres, om det rent faglig giver nok, når sproget ofte er en barriere! Tilgengæld synes jeg, at det på det personlige plan udvikler en utrolig meget at komme ud at prøve sig selv af i et ukendt land med et ukendt sprog! For mig har opholdet indtil videre været en succes! Der har været mange udfordinger - men hovedsagligt af den gode slags! Ikke mindst har jeg allered gjort mig en (for mig) meget vigtig erfaring - nemlig at man nogle gange må vove sig ud i noget, selvom man på forhånd godt ved, at det ikke kan blive perfekt!! Her har jeg selvfølgelig især erfaring fra sproget; jeg springer dagligt ud i samtaler på fransk, som jeg fra starten godt ved, at jeg langtfra kommer fejlfrit igennem! Det en succes for mig at turde tage de samtaler - jeg har mere tillid til mig selv og tror på, at "jeg godt kan" selvom min "baggrundsviden" ikke er helt i top. Dét er en erfaring som jeg er sikker på vil kunne komme mig til gavn mange gange i fremtiden..måske ikke mindst som fremtidig lærer?!

Hvis muligheder er der, er der efter min mening er der ingen tvivl; Er du i tvivl – tag af sted! Det giver et væld af oplevelser og nye bekendtskaber, masser af udfordring og ikke mindst succesoplevelser når noget lykkes! Alt kan ikke altid gøres op i antal læste sider - den personlige udvikling kan efter min mening være mindst lige så vigtig for ens fremtid! - Hvem vil ikke gerne ansætte en nyuddannet lærer, der allerede har vist, at han/hun ikke er bange for nye udfordringer? - jeg satser i hvert fald på, at det nok skal give pote en dag:)

Puha..sikke en smørre! Men sådan ser livet og tankerne altså ud hos en erasmus-studerende efter 6 ugers ophold i Caen!!

Her følger lige et par billeder fra nogle af mine "ekskursioner";

Etretat - en kysstrækning i Normandiet

Honfleur - en ud af mange små hyggelige havnebyer i Normandiet